Karakteristika ved en god højbedsmuld

Karakteristika ved en god højbedsmuld

Kvaliteten af jorden har afgørende betydning for de grøntsager og krydderurter, du forsøger at gro i haven. Det er sjovt og hyggeligt at have et højbed, hvori man gennem sommeren kan forsyne sig med friske grøntsager, og drømmen om at være selvforsynende kan mange nikke genkendende til. Det er imidlertid umuligt at få succes i med grøntsagerne i højbedene uden en kvalitetsfuld højbedsmuld. En dygtig gartner ved, at det er jorden, man i haven i virkeligheden skal passe – ikke grøntsagerne. Men hvilke karakteristika har en god højbedsmuld?

Næringsrig jord

Hvis grøntsager og krydderurter skal vokse sig store, så er næring af altafgørende betydning. En jod højbedsmuld er dermed sprængfyldt med næring og mikroorganismer, som grøntsagerne kan “spise” af. Mirkoorganismer, en rig baketeriekultur, orme og svampe er mere end velkomne i mulden. Det er disse elementer, der gør højbedsmulden levende. Det er en god idé at tilsætte næring for at sikre den levende jord. Kompost der er varmebehandlet og naturgødning er gode steder at starte.
 

Luftig jordstruktur

Et andet vigtigt karakteristika ved en god højbedsmuld er en luftig struktur, der er let og lækker. Hvis strukturen er dårlig (jorden klasker sammen), så er det meget svært for planterne at vokse i jorden – dette skyldes, at ilt og næring når dårligt frem til planternes rødder, hvis jorden klasker sammen. Imidlertid muliggør en luftig jord denne afgørende transport af næringsstoffer og ilt. En højbedsmuld med god struktur er tilsat barkflis, små grene eller lignende. Det er disse elementer, der sikrer, at jorden ikke klasker sammen. Også tilsat sand i højbedsmulden hjælper med at skabe den luftige struktur, og herudover er sandet med til at forbedre jordens evne til at holde på vandet. Hermed nedsættes behovet for at vande planterne i tide og utide. Et godt jorddække kan ligeledes bidrage positivt til dette formål.